Anden viden om medicinsk cannabis

Cannabisplanten indeholder rigtig mange forskellige aktive stoffer som kaldes ”Cannabinoider”. De vigtigste aktive og almindelig kendte cannabinoider er CBD (Cannabidiol) og THC (delta-9-tetrahydrocannabinol). CBD er i modsætning til THC ikke et psykoaktivt stof og har derfor ikke en euforiserende effekt.

Cannabisplanten indeholder også terpener og flavonoider. Medicinsk cannabis fra cannabisplanten indeholder derfor mange forskellige stoffer. Medicinsk cannabis fra cannabisplanten virker ved hjælp af et fænomen, som kaldes entourage effect. Det betyder, at effekten af ét stof påvirkes af dets entourage, altså samtlige komponenter som det følges med.





Det endocannabinoide-system er et naturligt signal system, som ikke kun findes i mennesker, men er til stede i alle hvirveldyr. Det er vital for opretholdelse af menneskers sundhed.

Tilbage i 1960´erne afdækkede den israelske forsker Dr. Raphael Mechuolam de kemiske strukturer af to af hovedkomponenter i cannabisplanten, de aktive stoffer delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) og Cannabidiol (CBD). Siden hen har man fundet over 80 aktive stoffer i planten, som går under fællesbetegnelsen cannabinoider, men forskningen har hovedsageligt centreret sig om THC og CBD.

I slutningen af 1980´erne fandt forskere de receptorer, som stofferne virker på hos mennesker. CB1-receptorerne blev lokaliseret primært i hjernen og andre dele af centralnervesystemet, og påvirkning af disse cannaboid-receptorer igangsætter den euforiserende effekt, som THC kan have. CB2-receptorerne er i andre dele af kroppen i relation til celler, som er involveret i vores immunsystem. 

De endocannabinoide receptorer er bredt fordelt over hele kroppen; i hjernen, organerne, tarmsystemet, bindevæv, kirtler og immunceller. 

I 1990´erne fandt forskere kroppens egne signalstoffer, de indre cannabinoider, som virker på cannabinoidreceptorerne. Kroppen danner altså selv cannabis lignende stoffer, som binder til CB1- og CB2-receptorerne. 

CB1- og CB2-receptorerne, de indre cannabinoider og stoffer, som nedbryder dem, udgør tilsammen menneskets endocannabinoide system. 

Det endocannabinoide-system er involveret i en lang række forskelligartede processer i kroppen. Cannabinoider er involveret i appetit, blodtryk, blodgennemstrømning til hjernen, fordøjelse, kvalme, immunsystemet, inflammation, hukommelse, humør, bevægelse, smerte, reproduktion og stress. Det endocannabinoide-system er et af de vigtigste fysiologiske systemer, der er involveret i etablering og opreholdelse af menneskers sundhed. Det endocannabinoide-system er endnu ikke fuldt afdækket.

Hos mennesker, der har et kronisk sygdomsforløb, bliver cannabisplanten i stigende grad brugt til selvmedicinering. Problemet er, at det illegale marked producerer cannabis med henblik på at fremme rusen og ikke på det behandlingsmæssige potentiale. Meget tyder på, at cannabis på gadeplan er blevet højpotent, hvilket betyder, at det kan føre til overpåvirkning af det endocannabinoide-system og hermed hæmme det endocannabinoide-systems funktion og forværre en underliggende lidelse.

Cannabisplanten rummer et potentiale i behandlingen af både psykiske og fysiske lidelser. Man har for nylig opdaget, at det ikke-psykoaktive cannabidiol (CBD), kan forbedre funktionen af det endocannabinoide-system og øge egenproduktionen af cannabinoiden Anandamid (Det kemiske stof hjernen selv laver der kan aktivere CB1 og CB2 receptorerne hedder Anandamid), uden at skabe tolerance. Det er altså muligt, at vi kan bruge dele af cannabisplanten i vores bestræbelser på at regulere Det endocannabinoide-system. 

Opdagelsen af det endocannabinoide-systems funktion i mennesker synes at understøtte den omfattende anekdotiske evidens, som findes vedrørende cannabis’ lindrende effekter på et væld af lidelser. 
 





Alle partier i Folketinget vedtog enstemmigt 15. december 2017 ”Lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis”. Formålet med forsøgsordningen er at give patienter en lovlig mulighed for at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af godkendt konventionel medicin. Herved kan nogle af de patienter, der selvmedicinerer med ulovlige produkter, få et lovligt alternativ, ligesom anvendelsen kan ske i mere sikre rammer.

Forsøgsordningen der trådte i kraft 1. januar 2018, strækker sig over en 4-årig periode. Det er hensigten, at forsøgsordningen skal give et bedre grundlag for at vurdere brugen af medicinsk cannabis ved forsøgsperiodens udgang. Udbuddet af cannabisprodukter vil ændre sig i løbet af den 4-årige forsøgsordning i takt med at Lægemiddelstyrelsen godkender produkter under forsøgsordningen.

Ordningen styres og overvåges af Lægemiddelstyrelsen, som også har ansvaret for at give tilladelser til virksomheder der ønsker at dyrke, producere, importere og distribuere lovlige medicinsk cannabis produkter.

Med ”forsøgsordningen” er medicinsk cannabis blev lovliggjort til udlevering fra et apotek, hvor en læge har udskrevet en recept. Det er fortsat ikke lovligt at købe medicinsk cannabis på internettet og butikker i hverken Danmark eller fra udlandet med mindre det er ordineret af en læge.





På baggrund af en lægefaglig vurdering er det nu muligt at behandle patienter, der ønsker det, med medicinsk cannabis.

Lægen har fri ordinationsret til de produkter, der er optaget i forsøgsordningen, hvilket betyder, at der kan udskrives medicinsk cannabis til alle patienter uanset sygdom. Omvendt har ingen læge pligt til at udskrive medicinsk cannabis.

Selvom der er mulighed for at udskrive medicinsk cannabis til alle patienter uanset sygdom, har Lægemiddelstyrelsen foretaget en vurdering af, hvilke patientgrupper og mulige terapeutiske indikationer, der kunne være relevant for behandling med medicinsk cannabis:

- Smertefulde spasmer på grund af multipel sklerose
- Smertefulde spasmer på grund af rygmarvskade
- Kvalme efter kemoterapi
- Neuropatiske smerter, hvilket vil sige smerter på grund af sygdom i hjerne, rygmarv eller nerver

Lægemiddelstyrelsen skriver, at behandling med medicinsk cannabis først bør forsøges, hvis patienten har afprøvet relevant godkendt medicin uden tilfredsstillende resultat. 

Endvidere er det Lægemiddelstyrelsens klare anbefaling, at medicinsk cannabis ikke skal anvendes til børn og unge under 18 år.

Hvis lægen ikke ønsker at udskrive recept på medicinsk cannabis, kan lægen vælge at lave en henvisning til en smerteklinik, der har erfaring med medicinsk cannabis til patienter.

Hvis ens læge ikke ønsker at udskrive en recept på medicinsk cannabis eller lave en henvisning til en smerteklinik, er der flere muligheder. Der er det frie læge- og sygehusvalg, som betyder at patienter kan opsøge en anden læge, hvis patienten ønsker dette.

Der er også den mulighed at henvende sig til en smerteklinik eller privatpraktiserende neurolog. De kan hjælpe med at give en ekstra vurdering af, hvorvidt medicinsk cannabis kan hjælpe en. Det er dog ikke alle smerteklinikker og privatpraktiserende neurologer, der vil udskrive medicinsk cannabis, så det er en god ide, at undersøge, hvordan de forholder sig til medicinsk cannabis, inden der bookes en tid. Vælger man at gå til en smerteklinik eller privatpraktiserende neurolog, er det en fordel hvis man kan få en henvisning fra sin læge eller neurolog. Med henvisningen får man dækket de udgifter, der ellers er, når man går til en privat læge. Hvis man ikke får en henvisning, skal man selv betale for konsultationerne.

Læs mere om Lægemiddelstyrelsen vurdering af, hvilke patientgrupper og mulige terapeutiske indikationer HER





Den 1. januar 2019 indføres en særlig tilskudsordning for medicinsk cannabis omfattet af den 4-årige forsøgsordning med medicinsk cannabis. Ordningen gælder med tilbagevirkende kraft for køb foretaget fra 1. januar 2018.

Borgere, som har en gældende terminalbevilling får 100 % i tilskud. Andre borgere får 50 % i tilskud til et årligt forbrug af medicinsk cannabis, der ikke overstiger 20.000 kr. Når det samlede forbrug overstiger 20.000 kr. ydes der ikke tilskud, således at efter 20.000 kr er der fuld egenbetaling til hele produktets pris. Tilskud til køb fra 1. januar 2019 fratrækkes automatisk på apoteket i ekspeditionsøjeblikket.

Du kan læse mere info om den særlige tilskudsordning for medicinsk cannabis på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside på nedenstående link. KLIK HER

Lægens ordination af medicinsk cannabis i forsøgsordningen er den centrale præmis for at få tilskud hertil.

Kan jeg få ekstra tilskud hvis jeg er medlem af Sygesikring Danmark?
Sygesikring Danmark giver også tilskud til medicinske cannabis i forsøgsordningen.

Hvis du er medlem af gruppe 1 eller gruppe 2, får du 50 % i tilskud, og du får 25 % i tilskud, hvis du er medlem af gruppe 5.




Når en patient får behandling med medicinsk cannabis, kan det påvirke evnen til at køre bil. Lægen har derfor en vigtig rolle med at vurdere, om patienten er i stand til at føre en bil sikkert på trods af behandlingen.

Styrelsen for Patientsikkerhed har en række anbefalinger til læger, som skal tage stilling til eventuelle kørselsforbud for patienter, der modtager behandling med lægemidler, der er baseret på cannabis.

Læs Styrelsen for Patientsikkerheds anbefalinger KLIK HER





På borger.dk kan man læse om hvordan man skal forholde sig, når man tager receptpligtig medicin og skal ud og rejse KLIK HER
 

På apoteket.dk kan du ligeledes læse om hvordan man skal forholde sig, når man tager receptpligtig medicin og skal ud og rejse KLIK HER
 

Udenrigsministeriet har også skrevet om medicin på rejsen på deres hjemmeside KLIK HER